Svensk statsbesøg i København
Billedmixer på mere end 3 timers transmission på DR1 fra det første svenske statsbesøg i Danmark i 32 år. Besøget fandt sted fra onsdag den 9. til fredag den 11. maj.
Onsdag aften sendte DR1 fra klokken 19:00 til 21:00. Blandt andet med gæsteankomster til Gallamiddag på Christiansborg. Under transmissionen blev der også vist højdepunkter fra dagens omfangsrige program for de kongelige gæster og værter. Transmissionen blev afsluttet med taler fra gallamiddagen i Riddersalen på Christiansborg.
Torsdag aften bød på Gallaforestilling på Operaen i København. Også her blev der sendt direkte fra gæsternes ankomst til Operaen fra kl. 19:00 – 20:00. Som de sidste ankom naturligvis det svenske kongepar samt Kronprinsesse Victoria sammen med det danske regentpar og HKH Kronprins Frederik. I torsdagens program indgik også højdepunkter fra dagens mange begivenheder for de kongelige gæster og værter.