Paul Potts på Rådhuspladsen
Producer på en uforglemmelig udgave af Aftenshowet, da mobiltelefonsælgeren fra Cardiff, Paul Potts fyldte Rådhuspladsen i København med opera fans, og Aftenshowet satte seerrekord.
Oprindeligt skulle Paul Potts have gæstet Aftenshowet mandag den 13. august da programmet havde sæsonpremiere efter sommerferien. Desværre fik Paul halsbetændelse og måtte skuffe de mange danskere der gik forgæves den mandag aften.
Ihærdig vedholdenhed fra redaktionens side kombineret med gode overtalelseevner gjorde dog at det lykkedes at hidkalde Paul Potts endnu engang. Nemlig onsdag den 5. september hvor hele anden del af Aftenshowet fra klokken 19:05 blev helliget Paul Potts. Historien om succesen i “Britain´s go talent” skulle fortælles, ligesom der blev plads til et længere interview, der af hensyn til tekstningen blev forproduceret i Aftenshow-studiet tidligere på eftermiddagen. Sidst i programmet skulle klimaks forløses, da Paul Potts skulle fremføre to numre live på Rådhuspladsen – nemlig Nessun Dorma og Time to say goodbye.
Den daglige teknik blev udviddet med et enkelt kamera på kran, en scene, lidt ekstra lys, PA lyd fra Moto og en håndfuld vagter.
Allerede før klokken 17 begyndte publikum at myldre til efter at have set trailere på DR1 og hørt foromtalen i de foregående dages Aftenshows. Tilskuertallet eskalerede omkring klokken 19, hvor eksperter anslår at et sted mellem 10- og 15.000 mennesker havde taget opstilling foran Aftenshow scenen på Rådhuspladsen.
Det voldsomme fremmøde overgik selv de vildeste forventninger hos alle på Aftenshow-redaktionen og derfor var PA lyden også blevet en kende underdimensioneret, med det resultat at de seneste ankomne ikke fik den lydoplevelse de fortjente.
Seerne bag skærmene i de danske hjem var til gengæld godt tilfredse. 543.000 danskere kiggede med på del 2 af Aftenshowet, hvilket giver en share på 41. Programmet lå dermed lige i seertal med TV2 nyhederne den aften. Det er rekord for Aftenshowet, og for noget DR1 program i det tidsrum i mange år.
{youtube}6SFhUAR7ynQ{/youtube}