Nytårsgalla 2024
Festlig koncert med DR Symfoniorkesteret.
En af årets traditioner i DR Koncerthuset, er Symfoniorkesterets Nytårskoncert, og de sidste mange år har Kasper Lange produceret koncerten, der finder sted den 30. december. Herefter bliver den klippet og gjort færdig og endelig udsendt på TV nytårsaften. I tiden herefter kan den naturligvis også ses på dr.dk/tv
I år blev DR Symfoniorkesteret dirigeret af Ana Maria Patino-Osorio, der tidligere på året blev nummer to ved årets Malko konkurrence. En dirigent-konkurrence for unge talenter.
Lise Baastrup, som vi blandt mange andre roller kender som orkesterchefen i DR serien Orkesteret, var vært for aftenens program, og denne rolle udfyldte hun som altid med bravour.
Det festlige musikprogram bød på optræden af solister som den talentfulde engelske sangerinde Emma Smith, og akkordeon-virtuosen Bjarke Mogensen. Derudover havde saxofonisten Peter Fuglsang en bærende rolle flere steder.
Se solisterne, sammen med det veloplagte DR Symfoniorkester i Last Tango In Paris herover.