H.M. Dronningens 40 års Regeringsjubilæum
Chefproducer på DRs intensive dækning af H.M. Dronning Margrethes Regeringsjubilæum.
Den omfattende begivenhed har været på tegnebrættet for DR siden foråret 2011, og Kasper Lange blev koblet på i sensommeren 2011.
Ialt sendte DR 24 times TV fra jubilæet iløbet af den festlige weekend.
Fast værtspar gennem hele weekenden var Tine Götzsche og Klaus Bundgård Poulsen, og det dynamsike reporterteam i marken bestod af Lillian Gjerulf Kretz og Jens Blauenfeldt.
I studiet havde værterne besøg af de gennemgående eksperter Anna von Lowzow, Thomas Larsen, Annette Kokholm og Jesper Høvring. Herudover deltog en lang række af kompetente folk der kom i studiet efter begivenhedernes indhold.
Lørdag den 14. januar afviklede Kasper Lange dagens flade der strakte sig over mere end 13 timer. Lørdagens studie var indrettet i DRs Koncerthus foyer, og så frem mod aftenens festforestilling hvor Kongehuset havde inviteret omkring 1600 gæster til en underholdende aften med et program der bød på kulturelle indslag med referencer til de fire årtier Dronningen har regeret i.
Lørdag eftermiddag blev der i selvsamme studie skrevet TV historie, da det lykkedes at samle fem af de seks nulevende Statsministre der har regeret sammen med Dronning Margrethe, til en snak om deres oplevelser med Regenten.
Søndag den 15. januar blev dekorationen flyttet til Aftenshowets studie på Christianshavn.
Kasper Lange stod søndag for to hostproduktioner: Festgudstjenesten i Christiansborg Slotskirke, og Galla-taflet på Christiansborg Slot om aftenen.
Udover rigtig mange kameraer på produktionerne fra weekendens begivenheder, havde DR denne gang to bevægelige enheder igang. Nemlig en helikopter samt et mobilt kamera i en “Christianiacykel” der blandt andet bidrog til dækningen af Livgardens vagtparade fra Livgardens Kaserne i Gothersgade til Amalienborg.
I forbindelse med fredagens prøver til weekendens transmission medvirkede Kasper Lange i et indslag i 18:30 TV Avisen, som kan ses her:
For første gang i mange år, valgte flest seere igennem hele begivenheden af følge Dronningens 40 års Regeringsjubilæum på DR.
I DRs favør hed sharetallene lørdag 30,7 mod 28,6 på TV2, og de tilsvarende tal for søndag var 29,4 mod 19,9.
Du kan blandt andet læse mere om weekendens seertal her hos tvnyt.com