Friløbet
Personlig rekord og ny registreret max-puls.
Søndag den 24. september afholdt Berlingske Tidende for anden gang Friløbet med start og slut på Østerbro Stadion i København. Distancen er på 10 kilometer og ca. modtvejs er man inde og runde Tivoli på parkens åbningsdag.
Der var trænet jævnt op til løbet, og ud fra de tlibagelagte tider i lokalområdet, satte jeg et succes-kriterie for de 10 kilometer på 53 minutter. Ikke just nogen sprintertid, men ganske pænt i betragtning af at jeg lidt over et år inden, dagligt inhalerede 40 blå Kings.
Vi meldte os til temmelig tidligt, og jeg havde derfor startnummer 866, som gav en startplacering rimeligt langt fremme i feltet. Den umiddelbarre indskydelse var at det var en god position, som gav mulighed for at komme fremad i feltet uden at skulle kæmpe for meget om pladsen i starten. Fprholdsvis hurtigt gik det dog op for mig at den placering også betyder at man forholdsvis hurtigt får overhalet dem man skal overhale – og derefter kun har tilbage selv at blive overhalet de sidste 8 kilometer. Det skulle psyken lige stilles ind på, for det kan være en hård nød at knække – specielt når man er vant til at have skovstierne i Holte og omegn helt for sig selv.
Men de mange overhalinger bagfra lægger også et pres der gør at man presser tempoet til det maksimale over hele ruten. På de sidste kilometer begyndte nogen af de der tidligere havde overhalet mig, at strække våben og erkende at de måske havde lagt for hårdt ud. Det blev igen min tur til at passere et par medløbere.
På opløbsstrækningen der ender inde på Østerbro Stadion, kan jeg se på uret at det er blevet tid til at sætte en ny målsætning. Uret viste 49:25 og spurten blev sat ind i håb om at jeg kunne nå at komme under 50 minutter. På grund af pletter for øjnene og udmattelse glemmer jeg at stoppe uret da jeg løber over stregen og kan kun gætte på at jeg ender lige omkring 50:00. Den endelige tid viser sig at blive på 50:05, da jeg senere på eftermiddagen kan se min registrerede tid på 50:05 på Friløbets side på nettet.
Jeg har iøvrigt altid gået ud fra at jeg havde en max-puls på 183. Da jeg får kigget nærmere på tallene på mit pulsur, kan jeg konstatere at jeg på vej over stregen har haft en max-puls på 185. Så altså ny personlig rekord på 10 KM og ny max-puls på en herlig sensommerdag til Friløbet 2006.
Jeg vender helt sikkert tilbage i 2007 med en målsætning under 46:00.