Et af årets mål er nået
20:00 knækket på den lokale 4 kilometer rute – og ja… jeg tør næsten ikke skrive det – men endnu engang registrerede jeg en ny max puls.
I artiklen “Der var alligevel mere i den gamle krop…” fra den 24. oktober kan du læse at jeg var så kæk at proklamere at 20:00 skulle knækkes på den lokale 4 KM rute. En pænt kuperet lille tur i nabolaget i Holte.
Målsætningen blev opfyldt idag i et lettere fugtigt blæsevejr, da turen blev tilbagelagt sidst på formiddagen. Da jeg igen nåede tilbage til havelågen stod Polar uret på 19:52!!! Maxpulsen – der efterhånden har flyttet sig 3-4 gange siden sommerferien, viste endnu engang en ny max-værdi. Denne gang 190, som efterhånden er en del over den teoretiske på 183 (220-37(min alder)).