Dagens lektie: Løb ikke halvmarathon hvis du lige har ligget i sengen med forkølelse to dage inden…

Søndag den 25. marts var datoen for forårsudgaven af Griseløbet/Den Grønne Halvmarathon. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var 2-cifret.

 Eneste “sten i skoen” var en hardcore forkølelse der onsdag holdt mig i sengen, og iøvrigt afholdt mig fra at løbe i ugen op til løbet. Men nu var tilmeldingen sendt afsted for over 2 måneder siden så løbet skulle gennemføres. Alt gik også som planlagt på den første runde (samme strækning gennemføres to gange). De første 10 kilometer blev gennemført på omkring 52 minutter.

Først efter 17 kilometer begyndte forkølelsen at minde om at den også havde noget at skulle have sagt. Efter sidste vanddepot blev jeg angrebet af en kombination af hikke/vejrtrækningsproblemer. Det tvang mig ned og gå hele tre gange før målstregen.

Tiden der længe så ud til at ende omkring den 1:50:00 endte helt nede på 2:03:32. Og hvad værre er: Det var sådan cirka 21 sekunder langsommere end min kære hustru!!!!! På opløbsstrækningen på Rundforbi Stadion, hørte jeg hendes navn blive annonceret af stadion-speakeren da hun løb over stregen. Heldigvis var stadiospeakeren kørt træt eller også havde han så meget konduite at han ikke valgte at råbe mit navn umiddelbart efter. Det lyder ikke godt at et mandligt familiemedlem nævnes EFTER et kvindeligt. Tak kære stadiosspeaker.

Og tak til SNIK for et rigtig checket og velorganiseret løb fra enden til anden. Der er lagt op til revanche for mit vedkommende når det bliver tid til efterårsudgaven af Griseløæbet/Den Grønne Halvmarathon.

 Og som om ovenstående strabadser ikke var nok, begik jeg den brøler at jeg i forårskådhed iførte mig mine letteste og blødeste løbesko. Det har resulteret i en meget øm yderside af vristen på venstre fod, så jeg ikke kan skjule for nogen at jeg har foretaget mig et eller andet over evne i weekenden.