Hoved Producer på dækningen af H.M. Dronningens 70 års fødselsdag
Planlægning og delvis afvikling af DR1s transmissioner der ialt indbefattede fem OB Produktioner.
DR1s dækning startede med en eksklusiv transmission fra Gallaforestillingen på Det Kongelige Teater om torsdagen den 15. april.
Transmissionen startede klokken 18:50 med gæsterne og De Kongeliges ankomster til teateret. I pausen mellem første og anden akt gik Regentparret kur i teateret og hilste på de tilstedeværende gæster. Ligesom der blev tid til at lave interviews med kunstnere og involverede i forestillingen bag scenen.
Arne Rasmussen producerede selve forestillingen på otte kameraer på OB 16 mens jeg selv producerede de omkringliggende elementer med 14 kameraer på Medieteks HD1 vogn, der desværre var fire centimenter for høj til at komme ind i vognporten på Gammel Scene og derfor måtte holde lidt akavet udenfor porten som det ses her:
Klokken var tæt på midnat før transmissionen var omme, og trods den lange flade valgte 638.000 seere i snit at følge udsendelsen.
På selve fødselsdagen havde DR OB Produktioner igang ved DRs studie på Fredensborg, Hostproduktion af besøget på Købehavns Rådhus, samt hostproduktionen fra den private fødselsdagsfest på Fredensborg Slot. Her var Kasper Lange producer på produktionen af ankomster og taler på ialt 9 kameraer på DRs OB16.