Sidste Aftentour på DR
Efter 19 år blev årets Aftentour den sidste
Kasper Lange har ialt været med til at producere Aftentour 19 år på DR1.
Efter den seneste sparerunde, som ramte DR i efteråret 2018, er det besluttet at DR ikke skal forlænge sin aftalt om rettighederne til verdens største cykelløb: Tour de France. Løbet som samtidig er en af verdens største mediebegivenheder.
Programmet som hver aften under Tour de France samler op på dagens begivenheder, giver i løbet af en halv time et godt sammenkog af dagens etape, for dem der ikke nødvendigvis har set etapen live.
Live udsendelsen bliver til på en SNG-vogn med tre kameraer som laver billeder og lyd fra det transportable studie der sættes op et nyt sted hver dag. I studiet lægger Tina Müller op til indslag, og taler med aftenens live-gæst som oftest er en af rytterne eller en anden nøgleperson på holdene. Studievognen sender signalet hjem til DR Sporten i Aarhus hvorfra indslag, grafik og andet lægges på, imens udsendelsen sendes direkte ud på DR1.
Det skete altså for sidste gang på DR1 søndag den 28. juni 2019.